"Alle menneskers grundlæggende behov er, at blive oplevet som det er af et andet menneske." - citat: Carl Rogers, amerikansk psykolog.
Alt forskning viser at relationsarbejdet er altafgørende for at skabe de bedste muligheder for læring. At skabe en god relation, er derfor også fundamentet for at træneren kan udvikle den enkelte spiller og holdet optimalt. Forskning viser således at en god relation til en person, øger personens evne til at lære nye ting, evne til at indgå i sociale fællesskaber og troen på sig selv (herunder selvværd og selvtillid). Gode relationer til spillerne bidrager således både til fællesskabets trivsel og den enkeltes trivsel, hvilket øger mulighederne for at der kan skabes resultater både på kort og lang sigt.
Ligesom man, som træner kan skabe gode relationer kan man også nemt komme til at skade relationerne. Derfor er der nedenfor nogle gode råd til trænere for at skabe de bedste forudsætninger for at opbygge gode relationer.
Elementer, som er essentielle for at kunne skabe gode og vedvarende relationer:
1. Vis omsorg (vær pålidelig, lyt til spilleren, tro på spilleren, vis du nyder at være sammen med spilleren, støt spilleren)
2. Udfordre (forvent det bedste af spilleren, pres spilleren og vis at vedkommende kan mere end han/hun tror, gør spilleren ansvarlig, hjælp spilleren med at lære af sine fejl)
3. Yd støtte (hjælp spilleren igennem svære situationer, opbyg spillerens selvtillid, forsvar spilleren når han/hun har brug for det, sæt grænser for at vise spilleren vejen)
4. Del ansvar (tag spilleren seriøst, involver spilleren i situationer som påvirker spilleren, samarbejd med spilleren for at løse problemer og opnå mål, giv spilleren muligheder, der gør at han/hun kan gå forrest og tage ansvar)
Elementer som kan ødelægge relationsopbygningen er:
1. Ignorering af spilleren
2. At vende ryggen til den spiller der taler
3. Råben
4. Bebrejdelse
5. Himlen med øjnene
Ved at du som træner, skaber en god relation, gør du det samtidig muligt at flytte og udvikle spilleren. Herudover undgår du at tillid og selvtillid hos spilleren kun bygges på, hvorvidt spilleren bliver valgt til holdet, får spilletid eller må sidde på bænken.
I denne forbindelse er det vigtigt at forstå begreberne selvværd og selvtillid. Selvværd udspringer af at være tilfreds med den jeg er, mens selvtillid handler om at være tilfreds med hvad jeg kan. Selvtillid kan derfor udfordres af fejl på banen og en spiller der til starten af en kamp, er fyldt med selvtillid, kan således lynhurtigt miste denne, hvis han eller hun laver nogle fejl i starten af kampen. Anderledes er det med selvværd, som ikke i samme grad påvirkes af hvordan det går på banen i en enkelt kamp. Dog er der en relation mellem selvværd og selvtillid – idet et højt selvværd ofte betyder at selvtilliden bliver mere stabil. Det kan illustreres som at alle mennesker har en spand, som må opfyldes med selvtillid for at vi føler os godt tilpas. Vi jagter således at lykkes for at kunne fylde selvtillid i spanden. Bunden i spanden er dog selvværd – så i tilfælde af at vi har dårligt selvværd vil det være svært at holde spande fyldt og vi til stadighed skulle jagte succesoplevelser for at føle os tilpas. Dette er også grunden til at trænere får bedre resultater ved at have en dybere relation der ikke kun hviler på spillerens præstationer til træning og kamp. Relationen må i stedet bygge på at man som træner oprigtigt vil spillerens bedste og at man skaber en nær relation med spilleren bl.a. gennem ovenstående råd.
Afslutningsvis er det som træner vigtig at forstå sit eget indre psykologiske univers for at forstå og samtidig udvikle ens egen evne til at indgå i relationer med andre end de typer som falder en mest naturligt. I en undersøgelse lavet i forbindelse med et DBU Pro projekt, vises således at trænere har en stor tilbøjelighed til at tilvælge spillere der ligner træneren selv. Samme resultater har længe været kendt i erhvervslivet, hvor man længe har været opmærksom på at ledere typisk har tilbøjelighed til at ansætte personer der ligner dem selv når poster i virksomheden skal besættes.
Derfor må træneren kende deres egen typologiske sammensætning og forstå dynamikkerne i hvilke andre typer han/hun har nemmest ved at forstå og dermed også nemmest ved at danne relationer til og dermed lykkes med.
Sapience har et typologisk grundsystem, som er udviklet til at afdække, hvordan man som træner kan få et nemt overblik over hvordan relationer bedst muligt dannes med de forskellige typer spillere på holdet. Systemet viser de typologiske modsætninger og sammenfald (se figur 1 nedenfor)
Eksempel:
I figuren fremgår det således at den en træner med den psykologiske grundfunktion: ”Vilje”, har mest vanskeligt ved at forstå spillere med den psykologiske grundfunktion: ”Fantasi”. Spillere med grundfunktionen ”Følelse” og ”Tanke” er dem som denne træner har næst sværest ved at forstå, mens spillere med grundfunktionen: ”Passion”, ”Handling” og ”Logik” er dem som forstås nemmest af træneren.
Ovenstående er en forenkling idet en træner aldrig vil fremstå med udelukkende én psykologisk grundfunktion. Derfor må træneren starte sit relationsarbejde med en
dybere typologisk forståelse af sig selv og dernæst arbejde med ovenstående relationsarbejde for at skabe de optimale betingelser for at udvikle de enkelte spillere.
Ønsker du at lære mere om dine typologiske grundfunktioner og udvikle dine ledelsesstile kan du kontakte Sapience på jesper@sapience.dk eller +45 31 31 13 39.
Du kan også læse mere om Sapience lederuddannelse for trænere her.
